Opdatering til og med software version 2.5
Denne opdatering beskriver ændringer, som opdatering til version 2.5 medfører for
betjeningen af CP 100- og CP 200-elektrokardiografer og CP 200-spirometrienheden.
Dokumentet er et supplement til følgende manualer:
• CP 100 Brugsanvisning til elektrokardiograf med 12 afledninger til optagelse af hvile-EKG (mat. 708794)
• CP 200 Brugsanvisning til elektrokardiograf med 12 afledninger til optagelse af hvile-EKG (mat. 708793)
• CP 200 Brugsanvisning til spirometriudstyr (mat. 708795)
Feedback vedrørende elektrodekvaliteten
CP 100 og CP 200
Meddelelser om elektrodekvaliteten, som vises på forskellige skærmbilleder,
omfatter nu både oplysninger om elektrode fra og artefakt.
For at opnå optagelser af god kvalitet skal elektroderne være tilsluttet og artefaktfri.
Hvis du udskriver en automatisk EKG på trods af elektrode fra eller artefaktforhold (ved
at tilsidesætte meddelelsen "Afventer kvalitetsdata i 10 sekunder"), afspejler rapporten
disse forhold. I tilfælde af signaler med elektrode fra viser rapporten firkantbølger.
I tilfælde af artefakt kan rapporten indeholde en advarsel om, at fortolkningen (hvis
en sådan forefindes) skal bruges med forsigtighed.
For at fjerne artefakten kan det være nødvendigt at gøre patienten klar igen, bruge friske
elektroder eller minimere patientens bevægelser under optagelsen.
Hvis du ønsker yderligere feedback vedrørende elektrodekvaliteten, kan du nu aktivere
en artefaktrapport. Denne rapport, som er i formatet 12x1 med alle filtre deaktiveret,
viser elektroderne med artefakt, så du kan afhjælpe problemet. (Den normale automatiske
EKG-rapport med filtre aktiveret kan maskere nogle af artefaktproblemerne). Efter
aktivering udskrives artefaktrapporten automatisk med den automatiske EKG-rapport,
når artefakten detekteres og du tilsidesætter meddelelsen "Afventer kvalitetsdata
i 10 sekunder" .
Du kan aktivere artefaktrapporten ved at trykke på Menu-tasten
EKG-indstillinger > Autorapportindstillinger > Artefaktrapport > Til.
Hjertefrekvens
CP 100 og CP 200
Der vises nu en gennemsnitlig hjertefrekvens (HR) for fire slag i realtid på skærmen.
Body Mass Index
CP 100 og CP 200
Patientens body mass index (BMI) vises nu på skærmbilledet Angiv ny patient og på
EKG- og spirometrirapporterne, når højde og vægt angives.
31
. Vælg