Du må derfor ikke udsætte dine Louis Vuitton Horizon-høretelefoner for vand eller nogen af følgende
stoffer: sæbe, vaskepulver, syre eller syreholdige fødevarer, andre væsker end ferskvand som f.eks.
saltvand, sæbevand, vand fra swimmingpools, som kan indeholde kemikalier, parfume, insektmiddel,
hudlotion, solcreme, olie, midler til fjernelse af lim, hårfarvningsmiddel eller opløsningsmidler.
Brug af knapper, stik og porte
Udøv aldrig for stort tryk på en knap på Louis Vuitton Horizon-høretelefoner, og tving heller ikke
en opladningskonnektor ind i en port, da dette kan medføre skade, som ikke er dækket af den
internationale garanti og/eller den amerikanske begrænsede garanti. Hvis konnektoren og porten
ikke kan sættes sammen med rimelig lethed, passer de sandsynligvis ikke sammen. Kontroller,
om der er forhindringer, og vær sikker på at konnektoren passer til porten, og at du har vendt
konnektoren korrekt i forhold til porten.
Hvis du bruger det kabel, der følger med dine Louis Vuitton Horizon-høretelefoner, forkert,
kan det flosse eller gå i stykker. Kablet, som er sluttet til ladeenheden, vil, som alle andre
metalledninger eller kabler, blive svagt eller skrøbeligt, hvis det gentagne gange bøjes på det samme
sted. Sørg for, at kablet bøjes i bløde kurver i stedet for i skarpe vinkler. Efterse jævnligt kablet
og konnektoren for knæk, brud, bøjninger eller anden skade. Hvis du opdager en sådan skade,
skal du ophøre med at bruge kablet.
Misfarvning af tilbehøret (kabel) efter almindelig brug er normalt. Snavs, støv og udsættelse for fugt
kan give misfarvning. Hvis dine Louis Vuitton Horizon-høretelefoner eller ladetilbehøret bliver varmt
under brug, eller hvis Louis Vuitton Horizon-høretelefonerne ikke oplader, skal du afbryde kablet
fra USB-adapteren og rense tilbehøret med en ikke-ridsende, tør, fnugfri klud.
11