International begrænset garanti
Forbrugere i USA eller dets territorier henvises til side 38 til 44 (se engelsk version),
der indeholder den Amerikanske begrænsede garanti, frem for denne internationale
begrænsede garanti („international begrænset garanti").
Dine Louis Vuitton Horizon-høretelefoner er i en periode på to år fra købsdatoen dækket
af en international begrænset garanti mod enhver fabrikationsfejl. Dette påvirker på ingen måde
de rettigheder, du måtte have i henhold til loven om forbrugerbeskyttelse, salgsaftaler eller anden
ufravigelig lovgivning. Denne internationale begrænsede garanti er et supplement til andre
rettigheder og retsmidler, du måtte have i henhold til lokal, ufravigelig lovgivning. Du kan se en
oversigt over de lovbestemmelser, der gælder ud over denne garanti, i de lande-/regionsspecifikke
afsnit nedenfor. I relation til denne internationale begrænsede garanti forstås tilbehør som
det ladetilbehør, der fulgte med i den originale pakke med Louis Vuitton Horizon-høretelefoner,
som er solgt af en Louis Vuitton-butik (dvs. opladningsæske, USB-C-kabel og adapter).
Tilbehør omfatter ikke tilbehør solgt af tredjemand, og Louis Vuitton fraskriver sig udtrykkeligt enhver
garanti i forbindelse med dette. Betingelser, begrænsninger og udelukkelser gælder for både
Louis Vuitton Horizon-høretelefoner og tilbehør. Ikke alt tilbehør er vandtæt.
Hvad dækker garantien?
I henhold til den internationale begrænsede garanti forpligter Louis Vuitton sig til vederlagsfrit
at udbedre alle problemer med funktionerne i Louis Vuitton Horizon-høretelefonerne og tilbehøret,
som skyldes en fabrikationsfejl. Garantien leveres kun i Louis Vuittons butikker.
24