Descargar Imprimir esta página

TSG SKATE Manual Del Propietário página 28

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 12
BRUGSVEJLEDNING
HJELM TIL SKATE/CYKEL/WAKE
Tak, fordi du har valgt et TSG-sikkerhedsprodukt, særligt designet til udøvere af actionsport og cykel-
sport i urbane områder. Læs venligst følgende information grundigt igennem. Når produktet anvendes
og vedligeholdes korrekt, giver det dig bedre beskyttelse og større tilfredshed.
TEST, GODKENDELSE OG ANVENDELSE
Denne hjelm er kun beregnet til brug ved cykling, skateboarding eller wakeboarding og ikke til brug ved
kørsel på motoriserede transportmidler, herunder motorcykler og knallerter! Denne hjelm er beregnet
til at beskytte mod stød forårsaget af faldende eller udskudte genstande og kollision af dele af kroppen
med en forhindring.
Produkterne er mærket med EN 1078:
Denne hjelm er i overensstemmelse med forordningen om personlige værnemidler (EU) 2016/425 og
overholder EN 1078: Cykelhjelme og hjelme til brugere af skateboards og rulleskøjter.
Produkterne er mærket med BS EN 1078:
Denne hjelm har bestået EN 1078:2012+A1:2012 for at vise overensstemmelse med EHSR af
EU2016/425 som omsat til britisk lovgivning.
Produkter mærket med EN 1385:
Hjelme til kano- og kajaksejlads og vandsport som wakeboarding og kitesurfing. Hjelmene er ikke be-
regnet til brug i farvand klassificeret i kategorierne 5 og 6, som disse er defineret af det internationale
kanoforbund.
Produkter mærket med CPSC:
Standardsikkerhedskrav fra den amerikanske kommision for sikkerhed for forbrugsprodukter (CPSC)
Overholder CPSC's sikkerhedsstandard for cykelhjelme til voksne og børn fra 5 år og opefter.
Produkter mærket med ASTM 1492:
Hjelmen opfylder standardspecifikationen for hjelme, der anvendes til skateboarding og trickrul-
leskøjteløb.
Den officielle EU-overensstemmelseserklæring for hver model kan ses på vores hjemmeside:
https://www.ridetsg.com/service/declaration-of-conformity/
ADVARSEL
• For at opnå maksimal beskyttelse skal hjelmen monteres og fastgøres korrekt på bærerens hoved i
overensstemmelse med producentens monteringsvejledning.
• Hjelmen er designet til at absorbere stød, ved at den energiabsorberende liner delvist ødelæg-
ges. Denne beskadigelse er ikke nødvendigvis synlig for brugeren. Derfor skal hjelmen, hvis den
udsættes for voldsomme påvirkninger eller slag, bortskaffes og erstattes, selv hvis den ikke ser
beskadiget ud.
• En hjelm kan kun yde en vis grad af beskyttelse for de områder, som den dækker. Den beskytter
ikke din hals.
• En hjelm kan kun beskytte, hvis den sidder godt og korrekt på hovedet, og hvis den er spændt kor-
rekt fast.
• Ingen hjelm kan beskytte mod alle mulige stød.
• Du må ikke ændre eller fjerne nogen af hjelmens originale dele på anden måde end anbefalet af
54 – DANSK
producenten, da det kan påvirke hjelmens beskyttelseskapacitet. Hjelmen må ikke ændres for at
montere tilbehør på en måde, der ikke er anbefalet af producenten. De originale klistermærker på
hjelmens inderside må ikke fjernes.
• Nogle almindelige stoffer kan forårsage skader på hjelmen, selv om det måske ikke er synligt for
brugeren. Brugen af opløsningsmidler, overføringsmidler, klæbemidler, maling eller rengørings-
midler kan beskadige hjelmen og gøre den ineffektiv i tilfælde af en ulykke.
• Denne hjelm er til cyklister, skate boarding og rulleskøjteløbere. OPMÆRKSOMHED! Ikke til brug
i motorkøretøjer.
• Denne hjelm må ikke anvendes af børn til klatring eller andre aktiviteter, hvor der er risiko for kvæln-
ing/hængning, hvis barnet sidder fast med hjelmen.
RENGØRING
Tør hjelmen af med en blød, fugtig klud opvredet i en opløsning af skånsom sæbe eller mildt rengørings-
middel i koldt vand, og tør efter med en blød klud fugtet med koldt vand. Tør hjelmen med en blød klud.
Komfortpolstringen kan tages ud, vaskes i hånden og lufttørres. Materiale, som typisk ville påføres
produktet, (opløsningsmidler, rengøringsmidler, hårprodukter, maling, klistermærker osv.) kan forår-
sage skader, der kan være usynlige for brugeren og påvirke din TSG-hjelms effektivitet og sikkerhed.
OPBEVARING OG TRANSPORT
Efter hver brug skal du lade hjelmen lufttørre og derefter opbevare den på et køligt og tørt sted. . Ud-
sæt ikke din hjelm for slag eller eksterne påvirkninger under transport. Hjelmene beskadiges, hvis de
udsættes for temperaturer over 65 °C. Køretøjer og opbevaringsposer kan overstige dette på meget
varme dage. Varmeskadede hjelme vil have tilfældige misdannede områder, hvor strukturen virker bo-
blende og ujævn. Hvis hjelmene er beskadiget, skal de straks destrueres og udskiftes.
VEDLIGEHOLDELSE OG FORÆLDELSE
For at opnå maksimal præstation bør du se dit TSG-produkt efter inden hver brug. Anvend ikke hjel-
men, hvis nogen af dens komponenter viser tegn på skade eller slid, revner og/eller hvis skumpolstrin-
gen på indersiden er mørnet. Hjelme har en begrænset brugslevetid og bør erstattes hvert 3-5. år
ved normal brug, men senest 8 år fra produktionsdatoen (se produktmærkat). Hvis du ved eller har
mistanke om, at din hjelm er blevet beskadiget eller udsat for kraftpåvirkning ud over det sædvanlige,
bør du tage hjelmen med til forhandleren for inspektion eller bortskaffelse og erstatning. Hjelmen skal
bortskaffes på en miljømæssigt forsvarlig måde. Foretag ikke nogen modificeringer af hjelmen. Dette
omfatter den ydre skal, den indre EPS-liner og hageremmen. Enhver modificering vil sætte alle garan-
tier ud af kraft og påvirke hjelmens præstation.
STØRRELSESGUIDE
For at opnå maksimal beskyttelse og komfort er det vigtigt at vælge den rette hjelmstørrelse. Den skal
sidde tæt til, uden at trykke eller gnave. Det er vigtigt, at hjelmen hverken kan glide op på din pande
eller skubbes ned over dine øjne.
1. Sæt hjelmen på hovedet, så den sidder lige og dækker din pande, uden at blokere dit udsyn. Hjelmen
skal sidde behageligt. Den skal blive siddende på dit hoved, når du bevæger det frem og tilbage og fra
side til side (FIG. 1).
2. Komfortpuderne inde i hjelmen skal give et fast og jævnt, men stadig behageligt tryk mod dit hoved.
Hjelmen passer, hvis puderne er i kontakt med dit hoved på hele hjelmens inderside. En hjelm, der
passer, er en hjelm, der sidder godt uden at være for stram.
3. Når du er tilfreds med pasformen, skal du stramme hageremmen, så den sidder tæt til, og sikre, at
spændet er sikkert lukket, og at remmene ikke glider. Hvis dine remme ikke er ordentligt justeret, bliv-
er hjelmen ikke siddende på plads. Remmens løse ender skal føres tilbage gennem "0"-gummiringen.
DANSK – 55

Publicidad

loading

Productos relacionados para TSG SKATE

Este manual también es adecuado para:

BikeWake