Følg fabriksanvisninger og -advarsler til de
rengørings- og desinficeringsmidler og -udstyr, der
anvendes.
Steriliseringtemperatur må ikke overstige 137 °C.
Forhold med høj alkalinitet kan skade produkter med
aluminiumsdele.
Komplekse anordninger, eksempelvis anordninger
med slanger, hængsler, tilbagetrækningsfunktioner,
matterede overflader og teksturerede overflader, kræver
særlig opmærksomhed under rengøringen. Disse dele af
anordningerne skal rengøres manuelt inden automatiseret
rengøring.
Undgå at udsætte instrumenter for hypochloritopløsninger,
da disse fremmer tæring.
Rens skrøbelige instrumenter for sig selv.
Gentagen rengøring/resterilisering har minimal indvirkning
på instrumenters levetid og funktion.
Instrumenters levetid afhænger normalt af slitage eller
beskadigelse ved håndtering og kirurgisk brug. Inspicér
instrumenterne mellem hver brug for at verificere
korrekt funktion. (Se nedenstående afsnit "Inspektion og
funktionsafprøvning".)
ANVISNING I RENGØRING OG STERILISERING
Denne anvisning i rengøring- og sterilisering er blevet
valideret til klargøring af genanvendelige DePuy Mitek-
instrumenter til genanvendelse. Det påhviler faciliteten,
der benytter instrumentet, at rengøring og sterilisering
udføres med passende udstyr og materialer af kompetent
personale for at opnå det ønskede resultat. Dette kræver
normalt validering og rutinemæssig overvågning af
processen. Hvis der afviges fra disse anvisninger, skal
disse afvigelser evalueres for effektivitet og potentielt
negative virkninger.
KLARGØRING
• Rengør instrumenterne så snart som muligt efter
brug. Hvis rengøringen udsættes, skal instrumenterne
lægges i en kompatibel opløsning for at forhindre
udtørring og skorpedannelse af kirurgisk smuds.
• Undgå eksponering for fysiologisk saltvand i længere
tid, så risiko for tæring minimeres.
• Tør kraftig tilsmudsning af med en engangsserviet.
Instrumenter skal rengøres enten automatisk eller
manuelt som beskrevet nedenfor forud for sterilisering.
RENGØRING I MASKINE
Instrumenttyper med kompleks udformning, såsom
kanaler, lumener (dvs. rør), huller, hængselled, bokslåse,
fjederbelastede dele, der kan trækkes tilbage eller
fleksible skafter, skal rengøres manuelt inden rengøring i
maskine, så vedhængende smuds bliver bedre fjernet.
Anvisning i manuel rengøring
• Skyl indvendige dele med en varm
rensemiddelopløsning. Vær særlig opmærksom på
lumener, kanaler, huller, gevind, fordybninger, sømme
og andre svært tilgængelige steder. Aktivér eventuelle
bevægelige mekanismer (hængselled, bokslåse og
fjederbelastede funktioner), mens de skylles, så blod
35