DANSK - Oversættelse af den originale brugsanvisning
Instruktionsmanualerne er tilgængelige:
▷ på hjemmesiden stiga.com
▷ ved at scanne QR-koden
PAS PÅ: LÆS INSTRUKTIONSBOGEN OMHYGGELIGT IGENNEM, FØR DU TAGER DENNE MASKINE I BRUG.
Opbevares til eventuel senere brug.
BEMÆRK Dette dokument giver en enkel vejledning i pa-
pirformat til brug og vedligeholdelse af maskinen under sikre
forhold.
For yderligere oplysninger kan den komplette brugsanvisning
downloades i digitalt format.
1. SIKKERHEDSFORSKRIFTER
1.1. TRÆNING
Bliv fortrolig med maskinens betjening og
dermed selve brugen af maskinen. Optræn
evnen til hurtigt at kunne standse motoren.
Manglende overholdelse af sikkerheds- og
brugsanvisningerne kan medføre brand og/eller
alvorlig personskade.
• Lad aldrig børn eller personer, som ikke har læst
brugsanvisningen, bruge maskinen. Der kan lokalt være
fastsat en minimumsaldersgrænse for brug af maskinen.
• Anvend aldrig maskinen, hvis brugeren er træt eller utilpas,
eller har taget medicin, narkotika, alkohol eller stoffer
der kan påvirke hans reaktions- og koncentrationsevner.
• Vær opmærksom på, at operatøren eller brugeren er
ansvarlig for ulykker, som påføres andre personer eller
deres ejendom. Det er brugerens ansvar at vurdere de
potentielle risici i terrænet, hvor maskinen skal anvendes,
samt at tage de nødvendige forholdsregler af hensyn til
egen og andres sikkerhed. Dette gælder især på skråninger
og i kuperet, glat eller ustabilt terræn.
• Hvis maskinen videresælges eller udlånes, skal man sørge
for, at den nye bruger gøres bekendt med anvisningerne i
denne instruktionsbog.
1.2. KLARGØRING
Personlige værnemidler (PV)
• Vær iført egnet beklædning, kraftige arbejdssko med
skridsikker sål og lange bukser. Arbejd aldrig med bare
fødder eller sandaler. Vær iført høreværn.
• Anvend arbejdshandsker i alle de situationer, der indebærer
risiko for hænderne.
• Bær ikke halstørklæder, skjorter, halskæder, armbånd,
løstsiddende tøj eller tøj med snører eller slips og under
ingen omstændigheder hængende eller brede tilbehør,
som kan sætte sig fast i maskinen eller i genstande eller
materialer, der forefindes på arbejdspladsen.
• Langt hår skal holdes forsvarligt samlet.
Arbejdsområde / maskine
• Kontrollér hele arbejdsområdet grundigt, og fjern alt det,
som kan slynges ud af maskinen eller kan beskadige
klippeanordningen/de roterende dele (sten, grene, ståltråd,
kødben osv.).
Forbrændingsmotor: brændstof
Brændstoffet er yderst brandfarligt.
• Opbevar brændstoffet i egnede beholdere, der er
godkendt for brændstoffer, på et sikkert sted, der er væk
fra varmekilder eller åbne flammer.
• Det er forbudt at ryge under opfyldning eller efterfyldning af
brændstof og i det hele taget når brændstoffet håndteres.
• Fyld brændstof på vha. en tragt og kun uden for.
• Påfyld aldrig brændstoffet, og fjern aldrig brændstoftankens
dæksel, når motoren er i gang eller stadig er varm.
• Tilnærm aldrig en åben flamme til beholderen for at
kontrollere indholdet.
• Rens straks ethvert spor af brændstof, der måtte være
spildt over maskinen eller på jorden.
• Sørg altid for at stramme dækslet godt, både på tank og
brændstofdunk.
1.3. UNDER BRUG
• Lad ikke motoren køre i lukkede rum hvor der er risiko for
farlig ophobning af kulilte. Maskinen skal startes i det fri
eller på steder med tilstrækkelig udluftning. Husk altid på,
at motorens udstødningsgasser er giftige.
• Under start af maskinen må man ikke rette lydpotten og
hermed udstødningsgassen mod brandfarlige materialer.
• Maskinen må ikke anvendes i eksplosionsfarlige miljøer, i
nærheden af brandfarlige væsker, gas eller støv. Elektriske
kontakter eller mekanisk gnidning kan skabe gnister, som
kan antænde støv eller dampe.
• Arbejd udelukkende i dagslys eller med en god kunstig
belysning. Sigtforholdene skal være gode.
• Personer, børn og dyr skal holdes væk fra arbejdsområdet.
Børn skal overvåges af en anden voksen.
• Undgå at arbejde i vådt græs, når det regner og der er
risiko for tordenvejr, især hvis der er risiko for lyn.
• Vær særligt opmærksom på ujævnt terræn (buler,
forhøjninger), skråninger og skjulte farer og vær
opmærksom på eventuelle forhindringer, som kan
begrænse udsynet.
• Klip græsset på tværs af skråningen og aldrig i retningen op/
ned af skråningen og udvis speciel opmærksomhed under
retningsændringer, således at du ikke mister fodfæstet
og at hjulene ikke støder på forhindringer (sten, grene,
rødder m.m.), som kan medføre udskridning eller tab af
kontrol over maskinen.
• Maskinen må ikke bruges på skråninger over 10°, uanset
kørselsretningen.
• Stop klippeanordningen, når du krydser ikke græsbeklædte
overflader.
• Hold altid hænder og fødder væk fra klippeanordningen,
både under opstart og under drift af maskinen.
• Hold dig altid på afstand fra udkasteråbningen.
DA - 1
Download full manual
stiga.com