DK. Aupings garanti
Varemærket Auping er din garanti for et holdbart produkt. Auping anvender
udelukkende holdbare kvalitetsmaterialer. Hvert produkt bliver fremstillet med stor
omhyggelighed og nøje kontrolleret, før det forlader fabrikken. Alle Auping
produkter er omfattet af en garanti. Denne garanti stilles af Royal Auping
Scandinavia, Filial af Koninklijke Auping B.V. Holland, Allégade 8 F, 2000
Frederiksberg, idet selve reklamationen under garantien skal indgives til den
godkendte Auping forhandler, der har solgt det pågældende produkt. Forhandlerens
navn og adresse er anført på den originale faktura. Garantiperioden træder i kraft
på datoen, der er angivet på kundens faktura.
Garanti på sengebunde
Der ydes 35 års garanti på alle sengebunde og stålrammer til boxmadrasser ved
brud på spiralnet og ramme. Der ydes 5 års garanti på motorer, gasfjedre,
elektriske dele og plastdele, heraf 2 års fuld garanti. Det betyder, at du i de første
2 år gratis modtager et nyt produkt eller en nyere version af det samme produkt. I
det 3., 4. og 5. år modtager du gratis et tilsvarende produkt. Dette kan være en
revideret version. Garantien på sengebunde gælder kun ved normal brug og normal
justering.
Normal brug = sengebund i plan position, sove, sidde, ligge:
• maks. vægt for 1 person 140 kg
Normal justering: normal brug (10.000 justeringer fra liggende position i sengens
levetid):
• maks. 95 kg for alle enkeltsenge (alle Auping elevationssengebunde og
boxmadrasser med op til 100 cm bredde)
• maks. 170 kg for alle dobbeltsenge (alle Auping elevationssengebunde og
boxmadrasser med 120 og 140 cm bredde)
Garanti på madrasser og topmadrasser
Der ydes 5 års garanti på madrasser. Der ydes 3 års garanti på topmadrasser.
Madrassætning
På madrasser og topmadrasser kan der i løbet af de første 5 år forekomme
sætning i materialerne, således at højden reduceres med op til 1,5 cm på forskellige
steder som følge af kroppens tryk. Dette er normalt, og en sådan reduktion er
derfor ikke omfattet af garantien. Efter 5 års brug kan højden være reduceret med
op til 2 cm på forskellige steder som følge af kroppens tryk. En reklamation over
sætning som følge af kroppens tryk er således ikke omfattet af garantien, hvis
reduktionen er mindre end ovennævnte målangivelser.
Mål
Hvad angår de indbyrdes forhold mellem produkterne, kan målene på madrasser
og topmadrasser afvige fra de angivne mål.
DK
1