Kompatibilitet
Se brugsanvisningen, der er vedlagt anordningen, for at afgøre indføringshylstrets
kompatibilitet.
Brugsanvisning
Materialer, der anbefales til brug med indføringshylstret:
• Guidewire på 0,035 tommer
• Hæmostaseventil
Fremgangsmåde
FORSIGTIG: Når en anordning anbringes ved hjælp af et AMPLATZER TorqVue 2
indføringshylster, henvises der til brugsanvisningen, der er vedlagt anordningen.
1. Vælg en hensigtsmæssig størrelse indføringshylster til den anordning, der skal føres
gennem hylstret. Se tabel T1 på den foldede del på bagsiden for at bestemme den
passende størrelse til anordningen.
2. Indsæt en guidewire på 0,035 tommer ifølge fabrikantens anvisninger.
3. Klargøring af de anvendte komponenter:
- Undersøg den sterile pose, og kontroller, at den er uåbnet og ubeskadiget.
Komponenterne må ikke anvendes, hvis den sterile barriere er blevet
kompromitteret.
- Åbn forsigtigt den sterile pose, og efterse komponenterne for skader. Beskadigede
eller bøjede komponenter må ikke anvendes.
- Skyl komponenterne med sterilt saltvand.
- Tør dilatator og hylster af med sterilt gaze fugtet med sterilt saltvand for at fjerne alle
eventuelle fremmedmaterialer.
4. Sæt dilatatoren ind i hylstret. Der vil muligvis mærkes modstand, når dilatatoren når
hylstrets distale ende, da hylstrets spids er konisk.
5. Drej den roterende luer på dilatatoren i urets retning for at låse komponenterne
sammen.
6. Før dilatatoren og hylstret hen over guidewiren.
7. Drej den roterende luer på dilatatoren i retning mod uret for at frigøre komponenterne.
Fjern dilatatoren fra hylstret.
ADVARSEL: Fjern dilatatoren langsomt for at forhindre indtrængen af luft.
8. Fjern guidewiren.
9. Kobl en hæmostaseventil på hylstret for at forhindre kraftig blødning eller
luftembolisme.
10. Indfør anordningen ifølge fabrikantens anvisninger.
11.
Når proceduren er udført, fjernes hylstret.
ADVARSEL: Fjern hylstret langsomt for at forhindre indtrængen af luft.
Bortskaffelse
• Brugsanvisningen er trykt på papir, som kan genbruges.
• Bortskaf alt indpakningsmateriale på behørig vis.
• Bortskaf indføringssystemer og tilbehør ifølge standardprocedurer for fast biologisk affald.
14