RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING, RENGØRING OG STERILISERING
Interne defibrillatorhåndtag og elektroder
BEMÆRK: Disse retningslinjer for sterilisering af interne håndtag og elektroder træder i stedet for alle
andre retningslinjer for dette tilbehør.
ADVARSEL: Hvis retningslinjerne ikke følges, eller hvis tilbehøret anvendes uden for de angivne
grænseværdier, kan det føre til skade, der nedsætter udstyrets ydelse eller steriliseringens effektivitet.
FORSIGTIG!
• Brug den samme steriliseringsmetode i hele produktets levetid. Hvis der bruges forskellige steriliseringsmetoder til
samme tilbehør, kan det medføre skader på tilbehøret og nedsætte de efterfølgende steriliseringscyklers effektivitet.
• Levetiden for interne defibrillatorhåndtag og elektroder påvirkes i højere grad af antallet af steriliseringscykler end af
håndtagenes og elektrodernes alder.
• Sørg for at beskytte alle elektroder under transport, anvendelse, rengøring og sterilisering, så elektrodeoverfladerne ikke
tager skade. Pas på, elektroderne ikke støder mod hinanden eller mod andet udstyr. Elektroder skal håndteres hver for sig,
ikke sammen som en gruppe.
Pak de enkelte elektroder ind hver for sig til sterilisering.
Følgende afsnit indeholder gældende retningslinjer for håndtering, rengøring og sterilisering af interne defibrillatorhåndtag
og elektroder (padler). Opbevar disse retningslinjer sammen med betjeningsvejledningen til LIFEPAK-defibrillatoren og
i steriliseringsafdelingen. Følgende tilbehør er omfattet af disse retningslinjer:
• Interne håndtag med afladningskontrol (delnr. 3010901 og delnr. 805249)
• Interne elektroder (delnr. 805355)
Under klargøring til operation:
• Efterse håndtag, kabler og forbindelsesstik for skade og tegn på slitage (såsom løse kabelforbindelser, defekte stikben,
blotlagte tråde og tærede kabelstik).
• Tryk på stød-knappen på håndtaget for at kontrollere aktivering, inden håndtagene forbindes til en defibrillator. Der skal
høres et klik fra stød-knappen.
• Efterse elektroderne for ridsede, tærede og skårede overflader og for bobler, ridser og skår i expoxybelægningen.
Hvis nogle af disse forhold gør sig gældende, eller hvis der ikke høres et klik fra stød-knappen under aktiveringskontrollen,
skal den pågældende komponent omgående tages ud af brug.
Efter hver brug og inden sterilisering:
• Adskil elektroden/elektroderne fra håndtaget/håndtagene.
• Skyl eller tør elektroder, håndtag, kabler og stik af med Enzol
på en fugtig svamp eller serviet. Der kan bruges en børste på håndtag, herunder også kabel og stik.
Der må ikke bruges en børste på elektroderne. Delene må ikke lægges i væske eller gennemvædes (undtagen de aftagelige
interne elektroder).
• Skyl alle delene grundigt med deioniseret vand.
• Tør delene grundigt.
• Beskyt elektroderne enkeltvis før og efter rengøring og sterilisering for at forhindre beskadigelse af elektrodeoverfladerne.
• Efterse håndtagene, kablerne og forbindelsesstikkene for skade eller tegn på slitage (dvs. løse kabelforbindelser, ødelagte
stikben, blotlagte tråde og tærede kabelstik).
• Efterse elektroderne for ridsede, tærede og afskallede overflader og epoxybelægningen for bobler, ridser og hak. Tag straks
komponenten ud af brug, hvis nogle af disse forhold gør sig gældende.
• Interne håndtag skal anbringes i steriliseringsapparatet sådan, at elektrodestikfordybningen (lumen) drænes.
• Rul kabler løst op og væk fra håndtagene under sterilisering. Der er risiko for beskadigelse, hvis kablerne rulles for stramt,
eller hvis de vikles omkring håndtagene.
Afprøvning:
Udfør defibrillationstest 20 J med en defibrillatoranalysator mindst hvert kvartal eller efter hver ti steriliseringscykler, afhængigt
af hvad der indtræder først
(Fortsættes på næste side)
All manuals and user guides at all-guides.com
®
eller et kemisk tilsvarende mildt enzymatisk rengøringsmiddel
01/2010