ANLÆGGELSE AF INSTRUMENTET
Forsigtig:Før instrumentet anlægges, skal der være foretaget gastropexi for at
fastgøre mavesækkens væg til abdominalvæggen, der skal identificeres et
indstikssted til dannelse af stomikanalen, hvorefter stomien dilateres og til sidst måles
for at sikre patientens sikkerhed og komfort.
Forsigtig:Bekræft, at ballonen til Entuit™ Thrive ballonfastholdt gastrostomi-
ernæringssonde ikke okkluderer pylorus, når den inflateres, specielt når instrumentet
skal indføres hos spædbørn og børn.
Advarsel:Forsøg ikke at fæstne mavesækken til abdominalvæggen vha. Entuit™
Thrive ballonfastholdt gastrostomi-ernæringssonde. Overdreven stramning,
vævsnekrose og utilsigtet fjernelse af sonden kan resultere i, at mavesækkens væg
og abdominalvæggen adskilles.
1. Vælg og klargør en Entuit™ Thrive ballonfastholdtgastrostomi-ernæringssonde af
passende størrelse i henhold til anvisningerne i afsnittet "KLARGØRING AF
INSTRUMENTET" ovenfor.
2. Indfør forsigtigt instrumentet gennem den etablerede stomi og ind i mavesækkens
lumen.
Bemærk:Oprethold en indføringsvinkel, der er lodret på hudens overflade.
3. Bekræft vha. gennemlysning, at instrumentet befinder sig inden i mavesækkens
lumen, således at instrumentets placering kan bestemmes vha. det røntgenfaste
mærke, der sidder på spidsen af instrumentet, eller ved at følge anvisningerne i
afsnittet"KONTROL AF SONDENS ANLÆGGELSE" herunder.
4. Inflater ballonen til det anbefalede fyldningsvolumen (trykt på instrumentet)med
sterilt eller destilleret vand vha. en steril sprøjte.
Forsigtig:Anvend kun sterilt eller destilleret vand til at inflatere ballonen. Anvend
ikke luft, saltvand, ernæringsblanding, medicin eller røntgenfast kontrast til at
inflatere ballonen.
5. Træk forsigtigt instrumentet mod abdomen, indtil ballonen er op imod mavesækkens
indvendige væg.
6. Skub den udvendige bundplade ned til huden.
7. Kontroller, at der ikke siver maveindhold ud omkring stomistedet, og at der ikke er
overdreven stramning mellem ballonen og den udvendige bundplade.
Advarsel:Hvis ballonen inflateres med mindre volumen end det anbefalede
volumen, kan det resultere i udsivning af maveindhold og/eller migration af
instrumentet. Hvis ballonen inflateres med mere volumen end det anbefalede
volumen, kan det mindske ballonens ydeevne.
8. Vask evt. tilbageværende indhold omkring stomistedet med mild sæbe og vand.
KONTROL AF SONDENS ANLÆGGELSE
Advarsel:Kontroller, at sonden er korrekt anlagt, før der indgives ernæring.
1. Træk 10 ml vand ind i en sprøjte med kateterspids, og før denne ind i tragtens
ernæringsport.
2. Træk forsigtigt sprøjtens stempel tilbage, indtil maveindholdet (typisk gult eller
klart, medmindre der er mad i patientens mavesæk) er blevet aspireret og er
synligt i ernæringslumenen.
Bemærk:Tilstedeværelse af maveindhold i ernæringslumenen bekræfter, at
positionen er korrekt, og at ernæringssonden er inden i mavesækkens lumen.
3. Skyl indholdet med de 10 ml vand i sprøjten.
4. Tag sprøjten af instrumentet.
13