sikkerhedsinformation
Eksterne enheder: Precision Spectra-eksterne komponenter (f.eks. ekstern prøvestimulator,
fjernbetjening, batterioplader) er MR-usikre. De må ikke føres ind i et MR-miljø, som f.eks. MRI-
scannerrummet.
Pædiatrisk brug. Der er intet bevis for sikkerheden ved og effektiviteten af rygmarvsstimulering til
pædiatrisk brug.
Diatermi. Som SCS-patient bør du ikke få nogen form for diatermi, hverken som behandling for en
medicinsk tilstand eller som en del af en kirurgisk procedure. Den høje energi og varme, som dannes
ved diatermi, kan overføres gennem stimulatorsystemet og forårsage vævsskade på elektrodestedet
og, muligvis, alvorlig kvæstelse eller død. Stimulatoren kan blive beskadiget, både når den er slukket,
og når den er tændt.
Hjertepacemakere. Rygmarvsstimulatorer kan forstyrre implanterede sensorstimulatorers funktion,
som f.eks. pacemakere og implanterbare hjertedefibrillatorer (ICD-enheder). Sørg for at oplyse
dine læger om, at du har en rygmarvsstimulator, inden de går videre med andre behandlinger
med implanterbare enheder, således at der kan tages medicinske beslutninger og passende
sikkerhedsforanstaltninger.
Implantatskade. Der kan opstå brandsår, hvis impulsgeneratorens etui går i stykker, eller der går hul
i det, og patientens væv eksponeres for batterikemikalierne.
Precision spectra™-systeminformation til patienter
90970830-04 reV a
243 af 529