• Sensoren må ikke have synlige defekter, misfarvning eller skade. Hvis sensoren er misfarvet eller beskadiget, skal den
tages ud af drift. Brug aldrig en beskadiget sensor eller en sensor med blottet elektrisk kredsløb.
• Før kabler og patientledninger omhyggeligt for at reducere risikoen for, at patienten vikles ind i dem eller bliver kvalt.
• Hvis du bruger pulsoximetri under helkropsbestråling, skal sensoren holdes ude af strålingsfeltet. Hvis sensoren
udsættes for stråling, kan målingen blive unøjagtig, eller instrumentet kan aflæse en nulmåling i den periode, hvor den
aktive stråling forekommer.
• Brug ikke sensoren under MR-scanning eller i MR-miljøet.
• Kraftig belysning, f.eks. kirurgiske lamper (specielt med en xenonlyskilde), bilirubinlamper, lysstofrør, infrarøde
varmelamper og direkte sollys kan påvirke sensorens ydeevne negativt.
• Sørg for, at sensoren er sat korrekt på, og dæk om nødvendigt sensorstedet med uigennemsigtigt materiale for at undgå
påvirkning fra den omgivende belysning. Hvis disse forholdsregler ikke iagttages under forhold med stærk belysning,
kan det medføre unøjagtige måleresultater.
• Høje niveauer af COHb eller MetHb kan forekomme med et tilsyneladende normalt SpO
niveauer af COHb eller MetHb bør der udføres en laboratorieanalyse (CO-pulsoximetri) af en blodprøve.
• Forhøjede niveauer af carboxyhæmoglobin (COHb) kan medføre unøjagtige SpO
• Forhøjede niveauer af methæmoglobin (MetHb) giver unøjagtige SpO
• Forhøjede niveauer af total bilirubin kan føre til unøjagtige SpO
• Intravaskulære farvestoffer, som f.eks. indocyaningrønt eller methylblåt, eller eksternt påført farve (som, f.eks.
mærkeblæk) kan medføre unøjagtige SpO
• Unøjagtige SpO
-målinger kan skyldes alvorlig anæmi, lav arteriel perfusion eller bevægelsesartefakt.
2
• Sensoren må ikke lægges i blød eller nedsænkes i væske, da det kan resultere i skade. Sensoren må ikke steriliseres.
• Sensoren må ikke modificeres eller ændres på nogen måde. Ændring eller modifikation kan påvirke ydeevnen og/eller
nøjagtigheden.
• Forsøg ikke at genbruge på flere patienter, genbehandle, omarbejde eller genanvende Masimo-sensorer eller
patientledninger, da det kan beskadige de elektriske komponenter og muligvis føre til skade på patienten.
• Forsigtig: Udskift sensoren, når der vises en meddelelse om, at sensoren skal udskiftes, eller hvis der hele tiden vises
en meddelelse om lav SIQ, selvom trinene i brugerhåndbogen til monitoreringsenheden i forbindelse med fejlfinding
for lav SIQ er udført.
• Bemærk: Sensoren leveres med X-Cal®-teknologi for at minimere risikoen for ukorrekte målinger og uventet tab
af patientmonitorering. Sensoren kan benyttes til patientmonitorering i op til 168 timer. Bortskaf sensoren efter
anvendelse til en enkelt patient.
ANVISNINGER
A) Valg af målested
FORSIGTIG: Kontrollér inden brug af sensoren, at sensoren er fysisk intakt uden brækkede eller flossede ledninger eller
beskadigede dele.
• Se fig. 1. Det foretrukne målingsområde er fordybningen i det indvendige øreområde (øremuslingen [A]). (Der henvises
også til øregangen [B], øreflippen [C] og øreranden [D].)
• Stedet skal være rent og tørt. Før sensoren påsættes skal stedet kontrolleres for at sikre, at det er rent og uden tegn på
rødme, hævelse, infektion eller nedbrydning.
B) Påsætning af sensoren på patienten
1. Åbn posen, og tag sensoren ud.
2. Se fig. 2. Vend sensoren, så det sikres, at stjernen (1) på lyssensorgrenen er foran patientens øre. Træk forsigtigt lyssensor-
og detektorgrenen fra hinanden for at adskille dem, så de vil gå fri af øreflippen. Sæt lyssensorgrenen ind i øret, så den
hviler i fordybningen i ørets indvendige område (øremuslingen).
3. Sæt detektorgrenen på bagsiden af øret (2). Detektorgrenens pude skal sidde fladt på bagsiden af øret, uden at nogen
del af puden folder under.
4. Placer bunden af sensorindhakket (3), så det passer under den mindste del af ørefligen. E1-øresensoren kan med henblik
på patientbehag justeres, efter den er blevet påsat. Sørg for, at sensoren ikke sidder stramt om huden. Det anbefales, at
lyssensoren ikke rører ved øregangen.
5. Hvis E1-øresensoren ikke passer rigtigt på øret, kan det overvejes at bruge en genbrugssensor eller selvklæbende sensor
fra Masimo på et andet målingssted.
6. Se fig. 3. Patienten skal vende hovedet til den modsatte side af det øre, hvor sensoren skal påsættes. Sæt
forankringstappen på kablet til forankringspuden. Fjern frigørelsesstriben fra forankringspuden. Sæt puden fast på
huden i patientens skulderområde. Fastgør ikke på patientens tøj.
-målinger.
2
-målinger.
2
39
. Ved mistanke om forhøjede
2
-målinger.
2
-målinger.
2
9025B-eIFU-0119