Bemærk: En suturløkke, der er bundet fast på den distale ende af MIC* GE-ernæringssonde, kan
lette anlæggelsen af sonden gennem pylorus og ind i jejunum.
10. Sørg for, at den del af sonden, der er placeret i jejunum, er inden for synsfeltet, og fjern
langsomt ledetråden. Hvis der opstår krumninger, snoninger eller bugtninger på den del af
sonden, der er placeret i jejunum, skal du genindføre ledetråden og genplacere sonden ved
hjælp af tangen.
11. Slip sonden, og træk endoskopet og tangen tilbage sammen, så sonden bliver på plads.
12. Fyld ballonen ved hjælp af en Luer-sprøjte.
• Fyld LV ballonen med 3-5 ml sterilt eller destilleret vand.
• Fyld standardballonen med 7-10 ml sterilt eller destilleret vand.
Forsigtig: Overstig ikke en samlet volumen på 5 ml i LV-ballonen og 20 ml i
standardballonen. Brug ikke luft. Sprøjt ikke kontrast ind i ballonen.
13. Fjern rester af væske eller smøremiddel fra sonden og stomien.
14. Skub forsigtigt den udvendige retentionsring ned til ca. 1-2 mm over huden. Sy ikke ringen
fast til huden.
15. Kontroller sondens placering og åbenhed som beskrevet i afsnittet Kontrol af sondens
placering og åbenhed ovenfor.
Retningslinjer for sondens åbenhed
Korrekt skylning af sonden er den bedste måde til at undgå tilstopning og opretholde sondens
åbenhed. De følgende retningslinjer skal følges for at undgå tilstopning og opretholde sondens
åbenhed.
• Skyl ernæringssonden med vand hver 4.-6. time under kontinuerlig ernæringstilførsel, hver
gang ernæringstilførslen afbrydes eller mindst hver 8. time, hvis sonden ikke bliver brugt.
• Skyl ernæringssonden efter at have kontrolleret for restindhold i mavesækken.
• Skyl ernæringssonden før og efter indgivelse af medicin og mellem indgivelse af forskellige
typer medicin. Dette vil forhindre medicinen i at interagere med ernæringspræparatet og
potentielt forårsage tilstopning af sonden.
• Brug flydende medicin, så vidt det er muligt, og rådfør dig med farmaceuten, hvis du vil vide,
om det er sikkert at knuse fast medicin og blande det med vand. Hvis det er sikkert, skal
du knuse den faste medicin til et fint pulver og opløse pulveret i varmt vand, før medicinen
indgives via ernæringssonden. Knus aldrig enterisk overtrukket medicin, og bland aldrig
medicin med ernæringspræparatet.
• Undgå at bruge sure væsker såsom tranebærsaft og cola til at skylle ernæringssonden, da
væskens surhed kombineret med proteinerne i ernæringspræparatet faktisk kan bidrage til
tilstopning af sonden.
Generelle retningslinjer for skylning
Skyl ernæringssonden med vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte hver 4.-6. time under kontinuerlig
ernæringstilførsel, hver gang ernæringstilførslen afbrydes, mindst hver 8. time, hvis sonden ikke
bliver brugt, eller i henhold til den behandlende læges anvisninger. Skyl ernæringssonden efter at
have kontrolleret for restindhold i mavesækken. Skyl ernæringssonden før og efter indgivelse af
medicin og mellem indgivelse af forskellige typer medicin. Undgå brug af sure skyllevæsker såsom
tranebærsaft og cola til at skylle ernæringssonden.
• Brug en 30 til 60 ml ENFit®-sprøjte. Brug ikke injektionssprøjter af mindre størrelse, da det kan
øge presset på sonden og potentielt sprænge mindre sonder.
• Brug vand med stuetemperatur til skylning af sonden. Sterilt vand kan være hensigtsmæssigt,
hvor kvaliteten af den kommunale vandforsyning er bekymrende Mængden af vand afhænger
af patientens behov, kliniske tilstand og sondetype, men den gennemsnitlige volumen ligger
fra 10 til 50 ml for voksne og 3 til 10 ml for spædbørn. Patientens hydreringsstatus påvirker
også den mængde vand, der skal bruges til skylning af ernæringssonden. I mange tilfælde kan
forøgelse af skyllevolumen fjerne behovet for supplerende intravenøs væske. Til personer med
nyresvigt og andre væskebegrænsninger bør der dog anvendes den minimale skyllevolumen,
der er nødvendig for at bevare åbenheden.
• Brug ikke overdreven kraft til at skylle en sonde. Overdreven kraft kan perforere sonden og
forårsage skade på mave-tarm-kanalen.
• Dokumentér klokkeslættet og den anvendte mængde vand i patientens journal. Det gør det
muligt for alle omsorgspersoner at overvåge patientens behov mere præcist.
Indgivelse af ernæring
1. Åbn hætten til jejunalporten på MIC* GE-ernæringssonde.
2. Skyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte som beskrevet
i afsnittet Generelle retningslinjer for skylning.
3. Fjern skyllesprøjten fra jejunalporten.
4. Slut et ENFit®-ernæringssæt til jejunalporten, og sørg for, at det sidder ordentligt fast.
Forsigtig: Pas på ikke at stramme ernæringssættets konnektor eller sprøjten for meget,
når du slutter den til adgangsporten.
5. Tilfør ernæring i henhold til den behandlende læges anvisninger.
Advarsel: Hvis der er ernæringspræparat i det udtømte maveindhold, skal du
stoppe ernæringstilførslen og informere lægen eller sundhedspersonalet.
6. Fjern ernæringssættet eller sprøjten fra jejunalporten.
7. Skyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte som beskrevet
i afsnittet Generelle retningslinjer for skylning.
8. Fjern skyllesprøjten fra jejunalporten.
9. Luk hætten til jejunalporten.
Indgivelse af medicin
Brug flydende medicin, så vidt det er muligt, og rådfør dig med farmaceuten, hvis du vil vide,
om det er sikkert at knuse fast medicin og blande det med vand. Hvis det er sikkert, skal du
knuse den faste medicin til et fint pulver og opløse pulveret i varmt vand, før medicinen indgives
via ernæringssonden. Knus aldrig enterisk overtrukket medicin, og bland aldrig medicin med
ernæringspræparatet.
1. Åbn hætten til den foreskrevne adgangsport på MIC* GE-ernæringssonde.
22
2. Skyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte som beskrevet
i afsnittet Generelle retningslinjer for skylning.
3. Fjern skyllesprøjten fra adgangsporten.
4. Slut en ENFit®-sprøjte, som indeholder medicinen, til adgangsporten, og sørg for, at den
sidder ordentligt fast.
Forsigtig: Pas på ikke at stramme sprøjten for meget, når du slutter den til
adgangsporten.
5. Indgiv medicinen ved at trykke ENFit®-sprøjtens stempel ned.
6. Fjern sprøjten fra adgangsporten.
7. Skyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte som beskrevet
i afsnittet Generelle retningslinjer for skylning.
8. Fjern skyllesprøjten fra adgangsporten.
9. Luk hætten til adgangsporten.
Gastrisk dekompression
Gastrisk dekompression kan udføres via enten gravitationstømning eller intermitterende sug
med lavt tryk.
Forsigtig: Slut aldrig jejunalporten til sug. Mål ikke restindhold i mavesækken via
jejunalporten.
1. Åbn hætten til den gastriske port på MIC* GE-ernæringssonde.
2. Hvis der skal anvendes gravitationstømning, skal du placere den åbne gastriske port på MIC*
GE-ernæringssonde direkte over åbningen på en egnet beholder.
Bemærk: Sørg for, at den åbne adgangsport er placeret lavere end stomien.
3. Hvis der skal anvendes intermitterende sug med lavt tryk, skal du slutte en ENFit®-sprøjte til
den gastriske port.
4. Anvend intermitterende sug med lavt tryk ved langsomt at trække sprøjtens stempel tilbage
i korte intervaller.
Advarsel: Brug ikke kontinuerligt sug eller højtrykssug. Højt tryk kan få sonden
til at falde sammen eller skade mavesækkens væv og forårsage blødning.
5. Fjern dekompressionssprøjten fra den gastriske port.
6. Skyl sonden med den foreskrevne mængde vand ved hjælp af en ENFit®-sprøjte som beskrevet
i afsnittet Generelle retningslinjer for skylning.
7. Fjern skyllesprøjten fra den gastriske port.
8. Luk hætten til den gastriske port.
Vedligeholdelse af ballonen
Ballonens levetid kan ikke forudsiges nøjagtigt. Silikoneballoner holder normalt 1-8 måneder,
men ballonens levetid kan variere, da den påvirkes af flere faktorer. Disse faktorer kan omfatte
medikamenter, den vandmængde, der anvendes til at fylde ballonen, pH-værdien i mavesækken
og vedligeholdelsen af sonden.
Tjek vandmængden i ballonen en gang om ugen.
• Indfør en Luer-sprøjte i ballonporten (BAL), og træk væsken ud, mens sonden holdes på plads.
Sammenlign mængden af vand i sprøjten med den anbefalede mængde eller den oprindeligt
foreskrevne mængde, som er dokumenteret i patientjournalen. Hvis mængden er mindre end
anbefalet eller foreskrevet, skal du genopfylde ballonen med det vand, du lige har fjernet, og
derefter trække den mængde vand op, der er nødvendig for at bringe ballonvolumenen op
på den anbefalede og foreskrevne vandmængde, og tilføre det til ballonen. Vær opmærksom
på, at når du tømmer ballonen, kan der lække maveindhold fra området omkring sonden.
Dokumentér væskevolumen, mængden af væske, der skal tilføres (hvis nødvendigt), dato og
klokkeslæt.
• Vent 10-20 minutter, og gentag proceduren. Ballonen er utæt, hvis den har tabt væske, og
sonden skal i så fald udskiftes. En tømt eller sprængt ballon kan medføre, at sonden løsnes
eller forskydes. Hvis ballonen er sprængt, skal den udskiftes. Fastgør sonden i dens position
ved hjælp af tape, og følg derefter protokollen på stedet, og/eller ring til lægen for at få
vejledning.
Forsigtig: Fyld ballonen med sterilt eller destilleret vand, ikke luft eller saltvand.
Saltvand kan krystallisere og tilstoppe ballonens ventil eller lumen, og luft kan sive ud
og få ballonen til at falde sammen. Sørg for at bruge den anbefalede vandmængde, da
overfyldning kan blokere lumenet eller forkorte ballonens levetid, og underfyldning ikke
sikrer ordentlig fastgørelse af sonden.
Tjekliste for daglig pleje og vedligeholdelse
• Vurder patienten for tegn på smerte, tryk eller ubehag.
• Vurder stomistedet for tegn på infektion såsom rødme, irritation, ødem, hævelse, ømhed,
varme, udslæt, pus eller gastrointestinal lækage. Vurder patienten for tegn på tryknekrose,
nedbrydning af huden eller hypergranulationsvæv.
• Brug varmt vand og mild sæbe.
• Brug cirkelbevægelser, og arbejd fra sonden og udad.
• Skyl grundigt, og tør godt.
• Vurder sonden for eventuelle abnormiteter såsom skader, tilstopning eller unormal
misfarvning.
• Brug varmt vand og mild sæbe, og pas på ikke at trække i eller manipulere sonden for meget.
• Skyl grundigt, og tør godt.
• Rengør jejunalporten, den gastriske port og ballonporten. Brug en vatpind eller en blød klud
til at fjerne alle rester af ernæringspræparat og medicin.
• Kontroller, at den udvendige retentionsring sidder 1-2 mm over huden.
• Skyl ernæringssonden som beskrevet i afsnittet Generelle retningslinjer for skylning ovenfor.
Forsigtig: Drej ikke den udvendige retentionsring. Hvis den udvendige retentionsring drejes,
kan det få sonden til at slå bugter og muligvis skubbe den ud af position.