6.4. SÆRLIGE OVERVEJELSER VED CBCT-UNDERSØGELSER MED BØRN ELLER SMÅ PATIENTER
Anordningen Hyperion X5 er specielt designet til patienter over 104 cm høj og med en vægt på mere end19 kg. Disse
parametre for vægt og højde svarer omtrent et barn med en gennemsnitlig alder på 4 år.
Før man udfører en CBCT-scanning af pædiatriske patienter, er det nødvendigt at have deres øgede følsomhed overfor
ioniserende stråling med i overvejelserne. Det skyldes flere faktorer, herunder: generel større forventede levetid
sammenlignet med voksne patienter, den øgede kræftrisiko pr. strålingsdosis og den indflydelse som disse kan have
på organer, der stadig er under udvikling.
Hver enkelt CBCT-undersøgelse skal kun foretages, hvis det er strengt nødvendigt for at reagere på en medicinsk
forespørgsel, ved hjælp af protokoller karakteriseret ved den minimale dosis som er nødvendig for at opnå en
tilstrækkelig billedkvalitet (efter ALARA-princippet, "As Low As Reasonably Achievable"). Det anbefales, at man ikke
foretager gentagne CT-undersøgelser af børn, medmindre disse er afgørende for at formulere en diagnose. Før man
fortsætter med en røntgenundersøgelse, skal symptomerne og patientens kliniske historie undersøges nøje.
Det er muligt at anvende Hyperion X5 til undersøgelse af børn og små patienter i overensstemmelse med de
begrænsninger, der er indeholdt i brugsanvisningen. De tilgængelige funktioner til dette formål er:
Visninger med reduceret størrelse, for eksempel: 6x6 (diameter volumen 6 cm, højde 6 cm), 6x7, 8x6, 8x7;
Tilstand Øko Scan, en lav-dosis-protokol karakteriseret ved scanningstider der er lavere end eller lig med
standardtilstanden (6.4s-9.6s i standardtilstanden, 11.2s Hi-Res-tilstand);
Automatisk beregning af minimums røntgenparametrene der kræves for at gennemføre en undersøgelse, baseret
på størrelsen og tætheden af den volumen, der skal undersøges (MRT-teknologi);
Før selve scanningen, angivelse af doseringsværdierne valgt af softwaren;
Mulighed for at udføre undersøgelser med siddende patient for at begrænse bevægelsesrisikoen;
Tilstedeværelse af et justérbart cephalostat for at sætte patientens hoved fast.
Det anbefales desuden af bruge alle teknikker til beroligelse af barnet før optagelsesproceduren starter. Det er yderst
vigtigt, at patienten forbliver ubevægelig for at opnå billeder af tilstrækkelig kvalitet.
DA
BRUGSANVISNING
47