Oprettelse af din første profil
1. Hold markøren hen over cellen for den knap som du vil oprette en profil for, eller tryk på selve
knappen på controlleren. Når du holder markøren hen over cellen Knap "A", lyser Knap "A"
på 3D-billedet der viser joysticket. Du kan også bare trykke på Knap "A" på joysticket og den
korrekte celle bliver aktiv.
2. Venstreklik med musen inde i cellen,
når den korrekte celle er aktiv. En stor
blinkende markør vises nu i venstre side
af cellen. I cellens højre side vises der et
grønt afkrydsningsmærke, et rødt kryds
og et museikon.
3. Cellen er nu klar til input fra tastaturet.
Tryk på den tast på tastaturet som Knap "A"
på joysticket skal aktivere. I dette eksempel
bruger vi tasten "G" som normalt bruges
til aktivering af landingsstel i flysimulatorer.
Når du trykker på tasten "G" på tastaturet,
vises et stort symbol med bogstavet "G"
i cellen som vist på billedet. Hvis det er
den rigtige tastaturgenvej, skal du klikke på
det grønne afkrydsningsmærke ude i højre
side. Hvis det ikke er den rigtige genvej,
skal du trykke på det røde kryds og gentage
fremgangsmåden for at få den rigtige
tastaturgenvej ind i cellen.
4. Når du klikker på det grønne
afkrydsningsmærke, vises boksen
med kommandonavnet med teksten
"Uden titel" (se nederste venstre billede).
Vælg en passende titel til kommandoen,
og skriv den ind i boksen. I dette eksempel
skriver vi "Landingsstel". Tryk på Enter for
at fuldføre programmeringen af cellen.
Knap "A" = Landingsstel som svarer til
knappen "G" på tastaturet (se nederste
højre billede).
173 Dansk