1. Vigtig information – Læs inden brug!
Læs brugervejledningen omhyggeligt, før aScope™ Gastro tages i brug. Denne vejledning
beskriver funktion, opsætning og forholdsregler i forbindelse med betjening af
aScope Gastro. Vær opmærksom på, at denne brugervejledning ikke forklarer kliniske
procedurer. Før aScope Gastro tages i brug, er det vigtigt, at operatøren er blevet
behørigt instrueret i de kliniske endoskopiske teknikker og er fortrolig med den
tilsigtede anvendelse, de advarsler, forholdsregler, indikationer og kontraindikationer,
som er anført i denne brugervejledning.
Der er ingen garanti på aScope Gastro. I dette dokument henviser aScope Gastro til
anvisninger, der kun gælder for endoskopet, mens system ofte henviser til oplysninger,
der er relevante for aScope Gastro og den kompatible aBox™ 2-monitor og tilbehør.
Denne brugervejledning kan blive opdateret uden varsel. Eksemplarer af den aktuelle
version fås ved henvendelse.
1.1. Tilsigtet anvendelse/indikationer for anvendelse
aScope Gastro er et sterilt, fleksibelt gastroskop til engangsbrug, der er beregnet til
endoskopisk adgang til og undersøgelse af den øvre gastrointestinale anatomi.
aScope Gastro er beregnet til visualisering via en kompatibel Ambu-monitor og til
anvendelse sammen med endoterapitilbehør og andet ekstraudstyr.
1.2. Tilsigtet patientpopulation
aScope Gastro er beregnet til brug hos voksne, dvs. patienter over 18 år. aScope Gastro
anvendes til patienter med indikationer i den øvre gastrointestinale anatomi, der kræver
visualisering og/eller undersøgelse med fleksibel gastroskopi og brug af endoskopisk
tilbehør og/eller udstyr.
1.3. Kontraindikationer
Ingen kendte kontraindikationer.
1.4. Kliniske fordele
aScope Gastro muliggør, når det anvendes sammen med den kompatible aBox 2-monitor,
visualisering, undersøgelse og endoskopisk intervention af vigtige anatomiske strukturer
i den øvre mave-tarm-kanal, især spiserør, den gastroøsofageale overgang, mavesækken,
pylorus, bulbus duodenum og descenderende duodenum.
HD-billeddannelsesteknologi gør det muligt for endoskopister at se finere slimhinde-
og vaskulære detaljer.
Risikoen for krydskontaminering mellem patienter elimineres sammenlignet med fler-
gangsendoskoper, da aScope Gastro er sterilt medicinsk udstyr til engangsbrug. Desuden
eliminieres risikoen for anafylaktisk chok i forbindelse med eksposition for desinfektions-
midler på højt niveau (som det er muligt ved brug af genbehandlede skoper).
59