Descargar Imprimir esta página

Ambu aScope Gastro Instrucciones De Uso página 66

Ocultar thumbs Ver también para aScope Gastro:

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 115
4. Anvendelse af aScope Gastro
Tallene i de grå cirkler henviser til lynvejledningen på side 2. Klargør og efterse et nyt
aScope Gastro som anvist nedenfor før hver procedure. Efterse alt andet udstyr, der skal
anvendes sammen med aScope Gastro, i henhold til de respektive brugsanvisninger.
Hvis der observeres nogen uregelmæssigheder efter eftersynet, følges instruktionerne
som beskrevet i afsnit 6, "Fejlfinding". Hvis aScope Gastro ikke fungerer korrekt, må det
ikke anvendes. Kontakt din Ambu-salgsrepræsentant for yderligere hjælp.
4.1. Eftersyn af aScope Gastro
Kontrollér, at posens forsegling er intakt, og kassér aScope Gastro, hvis den sterile
forsegling er beskadiget. 1a
Træk forsigtigt den steril barriere af aScope Gastro--emballagen, og fjern
beskyttelseselementerne fra håndtaget og den distale ende. 1b
Før forsigtigt hånden frem og tilbage over hele indføringsslangen, herunder det
bøjelige område og den distale ende, på aScope Gastro for at sikre, at der ikke er
urenheder eller skader på produktet såsom ru overflader, skarpe kanter eller
fremspring, der kan skade patienten. Sørg for at anvende aseptisk teknik, når
ovenstående udføres. Ellers vil produktets sterilitet blive kompromitteret. 1c
Efterse den distale ende af aScope Gastros indføringsslange for ridser, revner eller
andre uregelmæssigheder. 1c
Bekræft, at det øverste hul i insufflations-/skylleventilen ikke er blokeret. 1c
Drej op-ned- og højre-venstre-styrehjulene i begge retninger, indtil de stopper, og før
dem tilbage til neutral position. Bekræft, at det bøjelige område fungerer ubesværet og
korrekt, at maksimal vinkling og tilbagevenden til neutral position opnås. 1d
Bekræft, at vinkellåsene fungerer, ved at låse og frigøre dem i henhold til afsnit 2.2.
Drej vinklingshjulene helt i alle retninger, lås vinklen i en fuldt vinklet position, og
bekræft, at det bøjelige område kan stabiliseres. Frigør vinkellåsene, og bekræft, at
det bøjelige område retter sig ud.
Brug en sprøjte til at fylde sterilt vand i arbejdskanalen. Kontrollér, at der ikke er
utætheder, og at vandet løber ud af den distale ende. 1e
Hvis det er relevant, bekræftes kompatibiliteten med det relevante tilbehør.
En ekstra sugeventil er tilgængelig og anbragt sikkert på monteringskortet sammen
med aScope Gastro.
Et nyt aScope Gastro skal være let tilgængeligt, så proceduren kan fortsættes,
hvis der skulle opstå en funktionsfejl.
4.2. Klargøring
Klargør og efterse aBox 2, vandbeholder, suge- og skyllepumper og CO₂ -insufflator som
beskrevet i deres respektive brugermanualer.
Tænd for aBox 2
flugter med porten på aBox 2 for at forhindre beskadigelse af konnektorerne. 3
Tilslut aScope Gastro til aBox 2 ved at sætte aScope Gastro-konnektoren i den
tilsvarende aBox 2-hunkonnektor.
Kontrollér, at aScope Gastro er forsvarligt fastlåst til aBox 2.
Når aScope Gastro anvendes, anbefales det at bruge et mundstykke for at forhindre
patienten i at bide i indføringsslangen ved et uheld.
4.3. Montering af ekstraudstyr
aScope Gastro er designet til at fungere sammen med de mest almindeligt tilgængelige
medicinske suge- og væskestyringssystemer.
Uanset hvilket væskestyringssystem der er valgt, skal overløbsbeskyttelsen være en del
af den sugebeholderenhed, der anvendes, for at forhindre, at der trænger væske ind i
systemet. Denne funktion kaldes ofte "selvforseglende" funktion eller "spærrefilter" eller
66
. Sørg for, at pilene på konnektoren på aScope Gastro-kablet
2
1

Publicidad

loading