Descargar Imprimir esta página

Ambu aScope 5 Cysto HD Instrucciones De Uso página 29

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 54
1. Vigtig information – Læs inden brug
I dette dokument henviser aScope 5 Cysto HD til Ambu® aScope™ 5 Cysto HD.
Læs denne brugsanvisning omhyggeligt, før aScope 5 Cysto HD tages i brug. Denne
brugsanvisning kan blive opdateret uden varsel. Eksemplarer af den aktuelle version fås ved
henvendelse. Vær opmærksom på, at denne brugervejledning ikke forklarer eller forholder sig
til kliniske procedurer.
Før endoskopet tages i brug, er det vigtigt, at operatøren er blevet behørigt instrueret i de
kliniske endoskopiske teknikker og er fortrolig med den tilsigtede anvendelse, indikationer,
advarsler, forholdsregler og kontraindikationer, som er anført i denne brugervejledning.
aScope 5 Cysto HD er ikke omfattet af en garanti.
I dette dokument henviser "aScope 5 Cysto HD" til anvisninger, der kun gælder cystoskopet,
og "aScope 5 Cysto HD-system" henviser til oplysninger, der er relevante for aScope 5 Cysto HD,
kompatible Ambu-monitorer og tilbehør. Medmindre andet er angivet, henviser endoskopet
til alle aScope 5 Cysto HD-varianter.
1.1. Tilsigtet anvendelse
aScope 5 Cysto HD er et sterilt, fleksibelt cystoskop til engangsbrug, der er beregnet til at blive
anvendt til endoskopisk adgang til og undersøgelse af den nedre urinvej. Cystoskopet er
beregnet til at tilvejebringe visualisering via en kompatibel Ambu-monitor og kan anvendes
med endoskopisk tilbehør og redskaber.
1.1.1. Tilsigtet patientpopulation
aScope 5 Cysto HD er beregnet til brug hos voksne med behov for cystoskopi.
1.1.2. Tilsigtet miljø
aScope 5 Cysto HD er beregnet til anvendelse i et hospitals- eller lægeklinikmiljø.
1.2. Indikationer for anvendelse
aScope 5 Cysto HD anvendes til patienter med lidelser i de nedre urinveje, som kræver
visualisering og undersøgelse med et bøjeligt cystoskop samt anvendelse af endoskopisk
tilbehør og redskaber.
1.3. Tilsigtede brugere
aScope 5 Cysto HD er beregnet til at blive anvendt af sundhedspersonale: læger, urologer,
kirurger eller sygeplejersker, der er under lægeligt ansvar og uddannet i cystoskopiske indgreb.
1.4. Kontraindikationer
Der er ikke identificeret kontraindikationer for aScope 5 Cysto HD.
1.5. Kliniske fordele
Sammen med den kompatible Ambu-monitor giver aScope 5 Cysto HD endoskopisk adgang
og visualisering, hvilket muliggør cystoskopiske undersøgelser og indgreb i de nedre urinveje.
29

Publicidad

loading

Este manual también es adecuado para:

602001000603001000