Ambu aScope Duodeno Manual Del Usuario página 84

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 160
Endoskopisk tilbehør
Når der anvendes endoskopisk tilbehør, skal det sikres, at tilbehøret forbliver synligt i
det endoskopiske billede. Hvis tilbehørets position ikke kan ses på det endoskopiske
billede, kan det medføre alvorlig skade på patienten og/eller beskadigelse af udstyret.
Når et endoskopisk tilbehør indføres eller trækkes ud, skal det bekræftes, at dets
distale ende er lukket eller trukket helt tilbage i sheathen. Sørg for at rette det bøjelige
område så meget ud som muligt. Indføring eller udtrækning af endoskopisk tilbehør
med overdreven kraft kan beskadige arbejdskanalen eller det endoskopiske tilbehør.
Indfør eller udtræk langsomt det endoskopiske tilbehør lige ind i eller ud af spalten i
biopsiventilen. Ellers kan biopsiventilen blive beskadiget, og stykker af den kan falde
af og/eller forårsage patientskade.
Indfør ikke endoskopisk tilbehør, uden at elevatoren er hævet. Hvis tilbehør indføres,
uden at elevatoren er hævet, kan det ikke observeres på det endoskopiske billede og
kan forårsage patientskade.
Kontrollér bevægelsen af det endoskopiske tilbehør ved langsomt at bevæge
elevatorstyrearmen flere gange for at hæve elevatoren. Ellers kan det endoskopiske
tilbehør bevæge sig i uventede retninger, og det kan medføre patientskade, blødning
og/eller perforation.
Lokaliser det endoskopiske tilbehør så centralt som muligt i det endoskopiske billede
ved at justere positionen på endoskopets distale ende, især under udførelse af
papillotomi. Når den distale ende af det endoskopiske tilbehør er placeret i venstre
eller højre side af det endoskopiske billede, og elevatorstyrearmen betjenes, kan
det endoskopiske tilbehør bevæge sig pludseligt, hvilket kan medføre patientskade,
blødning og/eller perforation.
Brug ikke overdreven kraft ved betjening, indføring eller udtrækning af endoskopisk
tilbehør, og sørg for, at tilbehøret er synligt på det endoskopiske billede. Ellers kan det
endoskopiske tilbehør pludselig stikke ud af endoskopets distale ende, hvilket kan
forårsage patientskade, blødning og/eller perforation. Udsend aldrig højfrekvent strøm,
før det er bekræftet, at den distale ende af det højfrekvente endoskopiske tilbehør
befinder sig i endoskopets synsfelt. Bekræft også, at elektrodedelen og slimhinden i
nærheden af målområdet befinder sig i en passende afstand fra endoskopets distale
ende. Hvis den højfrekvente strøm udsendes, mens den distale ende af det endoskopiske
tilbehør ikke er synligt eller er for tæt på endoskopets distale ende, kan det medføre
patientskade, blødning og/eller perforation samt beskadigelse af udstyret.
Når elevatoren flyttes, må den distale ende af det endoskopiske tilbehør ikke åbnes
eller lukkes. Dette kan beskadige det endoskopiske tilbehør og forårsage patientskade,
blødning og/eller perforation. Hvis det endoskopiske tilbehør ikke kan indføres eller
trækkes ud, den distale ende af det endoskopiske tilbehør ikke kan åbnes eller lukkes,
flyttes elevatorstyrearmen i modsat retning af "Op" for at sænke elevatoren.
Når enheden anvendes med strømtilført endoskopisk udstyr, kan lækagestrømmen
være additiv. Brug kun endoskopisk udstyr af typen BF eller CF. Kontrollér
kompatibiliteten af tilbehøret/det endoskopiske udstyr før brug med hensyn til
eventuelle kriterier for sikker brug.
Sugeevne
Undgå aspiration af faste stoffer eller tyktflydende væsker, da arbejdskanalen,
sugekanalen eller sugeventilen kan blive tilstoppet.
Ved aspiration skal sugetrykket holdes på det laveste niveau, der er nødvendigt for
at udføre proceduren. For højt sugetryk kan forårsage aspiration af og/eller skade på
slimhinden. Desuden kan patientvæsker lække eller sprøjte fra biopsiventilen, hvilket
kan øge infektionsrisikoen.
84

Publicidad

Tabla de contenido

Solución de problemas

loading

Tabla de contenido