Sikkerhedsinformation
Justering for B1+rms eller SAR under normal tilstand
Nogle impulssekvenser kan overskride sikkerhedsgrænserne for implantatet for Boston Scientific
SCS-systemet. Nedenstående retningslinjer giver mulighed for opnåelse af lavere niveauer for B1+rms eller
SAR. Hvis der på et tidspunkt, inden arbejdsgangen er fuldført, opnås et acceptabelt niveau for B1+rms
eller SAR, er det ikke nødvendigt med yderligere parameterjusteringer. Hvis det er muligt at justere eller
kontrollere B1+rms på scanneren, vil dette sandsynligvis være et bedre valg end at justere eller kontrollere
SAR, da B1+rms synes at være mindre restriktiv og mere nøjagtig.
Når en sekvens er optimeret til reduceret B1+rms, kan det være nyttigt at gemme parametrene for
sekvensen lokalt med henblik på brug til andre patienter med lignende implantater.
Bemærk: Nogle scannere giver brugeren et opdateret estimat for B1+rms eller SAR, når brugeren ændrer
sekvensparametrene. Hvis en scanner ikke angiver sådanne oplysninger i realtid, kan en
mulighed være at starte en scanning, hver gang en parameter er blevet ændret. På tidspunktet
for starten af en sekvens, skal scanneren angive det nye justerede niveau for B1+rms eller SAR
med de valgte parametre.
• Hvis scanneren indeholder en "implantatfunktion", kan denne funktion bruges til at angive
scanningsbetingelser.
• Hvis scanneren ikke indeholder en "implantatfunktion", har mange impulssekvenser under normal
tilstand – særligt i gradient-ekko-familien – lave niveauer for B1+rms eller SAR uden nogen
ændringer.
• Hvis den krævede impulssekvens overskrider implantatgrænsen for B1+rms eller SAR, kan
RF-impulstypen angives til "Low SAR" (Lav SAR), hvis denne funktion findes på scanneren. "Low
SAR" (Lav SAR) findes på de fleste scannere og hjælper med at reducere B1+rms eller SAR,
uden at det påvirker billedkvaliteten.
• Hvis funktionen "Low SAR" (Lav SAR) ikke findes, eller niveauerne for B1+rms eller SAR stadig
overskrider producentens grænser efter indstilling af RF-impulstypen til "Low SAR" (Lav SAR), er
der anført yderligere to funktioner nedenfor, som kan hjælpe med at reducere RF-eksponeringen.
Disse to funktioner skal afvejes og kan bruges sammen for at opnå en god, almindelig afvejning.
○ Forøgelse af TR. I nogle tilfælde kan 20 % fra f.eks. 2500 ms til 3000 ms være nok, men
den kan om nødvendigt øges med 100 %, f.eks. fra 550 ms til 1100 ms.
▪ Vælg denne funktion, når det ikke er acceptabelt at reducere antallet af snit.
▪ Undgå denne funktion i T1-SE-sekvenser, da dette påvirker kontrasten.
▪ Undgå også denne funktion, hvis en længere scanningstid ikke er acceptabel.
○ Reducering af antallet af snit.
• Hvis niveauerne for B1+rms eller SAR stadig overskrider implantatgrænsen, kan man stadig
reducere RF med:
○ Reduktion af vendevinklen (alpha), reduktion af vendevinklen for refokusering eller ved brug
af færre RF-mætningsbånd.
○ Reduktion af antallet af ekkoer (ekko-rækkelængde/turbofaktor/shot-faktor).
2 Referencer
McRobbie, et al. "MRI from Picture to Proton." 2007. Cambridge university press.
Faulker W. "New MRI Safety Labels & Devices, B1+rms as a Condition of Use." SMRT Signals, Feb 2016 V5, Nol.
https://www.ismrm.org/smrt/E-Signals/2016FEBRUARY/eSig_5_1_hot_2.htm
Franceschi A.M. et al. "Optimized, Minimal Specific Absorption Rate MRI for High-Resolution Imaging in Patients with Implanted Deep
Brain Stimulation Electrodes."
AJNR Am J Neuroradio1. 2016 Nov; 37(11): 1996-2000.
Retningslinjer for ImageReady™ MR-scanning af hele kroppen for Wavewriter Alpha™- og WaveWriter Alpha™ Prime-rygmarvsstimuleringssystemer
92395577-02
372 af 797
2