•
Åbn den indvendige bakke i det sterile felt.
•
Hvis stimulatoren har været tabt, må du ikke implantere den i en patient. Den tabte
stimulator kan have mistet sterilitet, været udsat for tab af lufttæthed eller på anden
vis være blevet beskadiget. Udskift den tabte stimulator med en ny, steril stimulator før
implantation. Returnér den beskadigede stimulator til Boston Scientific.
•
Anvend ikke eventuelle komponenter, som viser tegn på skade.
•
Må ikke anvendes, hvis "Anvendes inden"-datoen er udløbet.
Driftstemperatur. Driftstemperaturen for den eksterne prøvestimulator, fjernbetjeningen og
programmeringsstaven er 5-40 °C (41-104 °F).
Opbevaring, håndtering og transport. Implanterede komponenter, som
f.eks. stimulatorer, elektroder og forlængere, skal opbevares ved temperaturer mellem
0 °C til 45 °C (32 °F til 113 °F) i et område, hvor de ikke udsættes for væsker eller overdreven fugt.
Temperaturer uden for det nævnte område kan forårsage skade. Hvis komponenterne opbevares
under betingelser ud over den krævede opbevaringstemperatur, må de ikke anvendes. Da skal det
returneres til Boston Scientific.
Den ikke-genopladelige stimulator går i opbevaringsmodus, hvis temperaturen falder til under
8 °C. Når stimulatoren er i opbevaringsmodus, tilsluttes den ikke til en fjernbetjening eller en
Klinikerprogrammør. Forøg stimulatorens temperatur til over 8 °C for at afslutte opbevaringsmodus.
Eksterne komponenter, som f.eks. fjernbetjeningen, den eksterne prøvestimulator, ETS-adapteren,
operationsrumskablet og forlængeren, skal opbevares ved mellem -20 °C til 60 °C (-4 °F til 140 °F).
Udsæt ikke fjernbetjeningen eller den eksterne prøvestimulator 2 (ETS 2) for ekstremt høje eller
lave temperaturer. Efterlad ikke enhederne i din bil eller udendørs i længere perioder. Den følsomme
elektronik kan blive beskadiget af ekstreme temperaturer, især høj varme.
Håndtér systemkomponenterne og tilbehør med forsigtighed. De må hverken tabes eller lægges
i vand. Tilbehør, herunder fjernbetjeningen, skal opbevares tørt og må ikke udsættes for fugt.
Selvom enhederne er blevet holdbarhedstestet mhp. at sikre kvalitetsfremstilling og -ydelse, kan
komponenterne tage permanent skade, hvis apparaterne bliver tabt på hårde overflader eller falder
i vand, eller hvis de udsættes for anden hårdhændet behandling. Hold fjernbetjeningen uden for
kæledyrs og børns rækkevidde for at forhindre, at enheden beskadiges.
Der skal udvises forsigtighed for at undgå at beskadige DBS-elektroden med skarpe instrumenter
eller ved brug af overdrevne kræfter under kirurgi. Følgende retningslinjer vil hjælpe med at sikre
komponenternes levetid:
•
Du må hverken bøje eller sno DBS-elektroden eller forlængeren.
•
Du må ikke binde sutur (suturer) direkte til DBS-elektroden eller forlængerlegemet.
•
Undgå at trække stramt i en DBS-elektrode. Tryklettende sløjfer kan hjælpe med at
minimere spændingen på DBS-elektroden.
•
Undgå håndtering af DBS-elektroden med skarpe instrumenter. Anvend kun tang med
gummispids.
•
Udvis forsigtighed, når du anvender skarpe instrumenter, som f.eks. arterieklemmer eller
skalpeller, for at forebygge beskadigelse af DBS-elektroden.
Sikkerhedsinformation
Vercise™ PC Information til ordinerende læger
92190993-02 215 af 459