Begrænset Garanti - Elektroder - Boston Scientific Vercise PC Instrucciones De Uso

Ocultar thumbs Ver también para Vercise PC:
Tabla de contenido

Publicidad

Vercise™ PC Information til ordinerende læger
Denne begrænsede garanti er den eneste garanti, som finder anvendelse for den ikke-
genopladelige stimulator, og Boston Scientific afviser udtrykkeligt eventuelle andre garantier,
udtrykkelige eller stiltiende, herunder eventuelle garantier vedrørende salgbarhed eller egnethed
til et bestemt formål. Under denne begrænsede garanti er Boston Scientific kun ansvarlig for
udskiftning af den ikke-genopladelige stimulator med en funktionsmæssigt tilsvarende ikke-
genopladelig stimulator, fremstillet af Boston Scientific, og er ikke ansvarlig for eventuelle skader
(hverken direkte, indirekte eller hændelige), forårsaget af den ikke-genopladelige stimulator, hvad
enten kravet er baseret på garanti, kontrakt, tort eller andet.
Boston Scientific påtager sig intet ansvar med hensyn til genbrugte, genbehandlede eller
resteriliserede instrumenter og afgiver ingen garantier, udtrykkelige eller underforståede -
inkl., men ikke begrænset til, salgbarhed eller egnethed til et specifikt formål med hensyn
til sådanne instrumenter.
Begrænset garanti - elektroder
Boston Scientific® Corporation (i det følgende Boston Scientific) giver garanti til patienten om,
at DBS-elektroder, elektrodeforlængere og elektrodestartere er fri for fejl i fremstilling og materialer
i en periode på ét (1) år fra implantationsdatoen.
En elektrode, en forlænger eller starter, som holder op med at fungere inden for normale
toleranceområder inden for ét (1) år fra datoen for kirurgi, er dækket under denne begrænsede
garanti. Boston Scientifics forpligtelser under denne garanti er begrænset til: (a) udskiftning med
en funktionsmæssigt tilsvarende elektrode, forlænger eller starter; eller (b) fuld tilbagebetaling af
den oprindelige købspris, der skal anvendes på køb af en ny elektrode, forlænger eller konnektor.
Produktkrav under den begrænsede garanti fra Boston Scientific er underkastet følgende
betingelser og begrænsninger:
1. Produktregistreringskortet skal udfyldes og returneres til Boston Scientific inden for 30 dage
efter kirurgi for at få garantirettighederne opfyldt.
2. Elektroden, forlængeren eller starteren skal returneres til Boston Scientific (eller den
autoriserede agent) inden for 30 dage efter funktionsfejlen eller opdagelse af fejlen og vil tilhøre
Boston Scientific.
3. Elektroden, forlængeren eller starteren skal implanteres inden "Anvendes inden"-datoen.
4. Elektrode-, forlænger- eller starterfejl skal bekræftes af Boston Scientific. Denne garanti
ekskluderer specifikt defekter eller fejlfunktioner, forårsaget af: (a) brand, oversvømmelser,
lynnedslag, naturkatastrofer, vandskade og andre skader, som normalt defineres som "force
majeure", (b) ulykke, forkert brug, misbrug, forsømmelse eller kundens fejlbetjening af
elektroden, forlængeren og starteren som resultat af, at producentens instruktioner ikke er
blevet fulgt, (c) uautoriserede forsøg på at reparere, vedligeholde eller ændre udstyret fra
kundens side eller en anden uautoriseret tredjepart, eller (d) tilkobling af evt. udstyr, som ikke
er leveret af Boston Scientific, uden forudgående godkendelse.
(a). Denne garanti inkluderer ikke kirurgisk tilbehør, anvendt med elektroden, forlængeren eller
starteren.
5. Beslutningen om produktudskiftning eller tilbagebetaling foretages udelukkende efter skøn
fra Boston Scientific. For en erstatningselektrode, -forlænger eller -starter udløber garantien
ved afslutningen på garantiperioden for den oprindelige elektrode, forlænger eller starter, som
blev udskiftet.
Vercise™ PC Information til ordinerende læger
92190993-02 222 af 459

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido