Vercise™ PC Information til ordinerende læger
Fjernelse og bortskaffelse af komponenter. Alle eksplanterede komponenter skal
returneres til Boston Scientific. Stimulatoren skal eksplanteres ved kremering og returneres til
Boston Scientific. Kremering kan forårsage, at stimulatorens batteri eksploderer.
Fjernbetjeningen må ikke bortskaffes i ild, da denne enhed indeholder batterier, der kan eksplodere
og derved forårsage kvæstelse, når de udsættes for ild. Brugte batterier skal bortskaffes i
overensstemmelse med lokale love og regulativer.
Rengøring af fjernbetjeningen og ETS 2. Komponenterne kan rengøres med alkohol
eller et mildt rengøringsmiddel, som påføres vha. en klud eller serviet. Rester fra sæbeholdige
rengøringsmidler skal fjernes med en fugtig klud. Anvend ikke slibende rengøringsmidler til
rengøring. Rengør ikke tilbehøret, mens det er direkte eller indirekte forbundet med en stikkontakt.
Som bruger af eksterne enheder må du kun udføre følgende service- og vedligeholdelsesopgaver
på de eksterne enheder:
•
Udskiftning af batteriet
•
Opladning af batteriet
•
Rengøring
Sørg for, at enhederne ikke er i brug, når der udføres service- og vedligeholdelsesopgaver.
Bivirkninger
Den følgende liste er en liste over kendte risici ved brugen af dyb hjernestimulering. Specifikke
bivirkninger kan være relevante afhængigt af indikationen og stimuleringsstedet. Ikke alle risici er
kendte. Bemærk, at nogle af disse symptomer kan afhjælpes eller reduceres ved aktuel styring,
ændring af stimuleringsparametrene eller ved at ændre placeringen af elektroden under kirurgi.
Hvis nogle af disse bivirkninger opstår, bør patienten underrette sin læge hurtigst muligt.
•
Allergisk- eller immunsystemrespons
•
Anæstetiske/neurokirurgiske risici, inklusive mislykket implantation, eksponering for
blodbårne patogener
•
CSF-lækage
•
Død, inklusive selvmord
•
Embolisme, inklusive luftembolisme og pulmonær embolisme
•
Svigt eller fejlfunktion af nogle af enhedens komponenter eller batteriet, inklusive men
ikke begrænset til nedbrud af elektroden eller forlængeren, hardwarefejlfunktioner, løse
tilslutninger, elektriske kortslutninger eller åbne kredsløb og brud på elektrodeisolering,
uanset om dette kræver eksplantation og/eller genimplantation
•
Hæmoragisk eller iskæmisk slagtilfælde, øjeblikkeligt eller forsinket, hvilket kunne
resultere i termporære eller permanente deficitter, som f.eks. muskelsvaghed, paralyse
eller afasi
•
Komplikationer på implantationsstedet, som f.eks. ringe heling, såret springer op
•
Infektion
•
Kvæstelse af væv, der grænser op til implantatet, eller inden for det kirurgiske felt, som
f.eks. blodkar, perifere nerver, hjerne (inklusive pneumocefalus) eller pleura (inklusive
pneumothorax).
Vercise™ PC Information til ordinerende læger
92190993-02 216 af 459