Blom-Singer
indlagte stemmeproteser
®
Bakterievækst (mikroskopiske organismer)
Bakterieaflejringer på anordningen kan medføre deformering af ventilen, og at anordningen
bliver defekt, dvs. væskelækage igennem eller rundt om anordningen og/eller en forøgelse af
det tryk, der skal bruges for at kunne tale. Det kan være nødvendigt at udskifte anordningen.
Indsætning/udtagning af anordningen
Den sikkerhedsstrop, der sidder på en indlagt stemmeprotese, må først fjernes, når det er
kontrolleret, at den øsofageale krave er placeret i øsofagus. Det må aldrig forsøges at indføre
eller genindføre en indlagt stemmeprotese, hvis sikkerhedsstroppen er taget af.
Forsøg aldrig at fjerne en indlagt stemmeprotese og indsætte en anden uden først at dilatere
TEP og måle luftvejen igen for at sikre, at stemmeprotesen har den rigtige længde. Patienten må
aldrig selv forsøge at indsætte eller fjerne anordningen eller lade andre end en dertil uddannet
læge indsætte eller fjerne anordningen. Den indlagte stemmeprotese er ikke en permanent
anordning og skal jævnligt udskiftes.
Anordningen kan blive siddende i TEP, indtil den udviser vedvarende lækage eller ikke giver
tilstrækkelig stemme til at kunne tale, eller størrelsen skal ændres. Den indlagte stemmeprotese
må kun fjernes ved at gribe om anordningens trakeale krave med en låsehæmostat.
KOMPLIKATIONER
Selvom det er sjældent, er det konstateret, at følgende komplikationer kan forekomme ved
brug af silikoneproteser af Blom-Singer-typen: Det drejer sig blandt andet om: kontaminering
eller sepsis af stoma (åbning gennem halsen ind i trachea eller luftrøret), hvilket vil gøre
det nødvendigt at fjerne stemmeprotesen og/eller give passende antibiotika; inhalering af
stemmeprotesen i luftvejene ved et uheld, hvilket kan medføre, at den skal fjernes kirurgisk af
en læge; tilfælde af ekstrudering af protesen, hvilket vil medføre udskiftning efter dilatation af
TEP og yderligere tilsyn med, hvordan stoma plejes; dilatation af punkturen med deraf følgende
lækage af væske rundt om stemmeprotesen; inflammation rundt om punkturen og dannelse
af granuleret væv; løsning af stemmeprotesen og efterfølgende lukning af TEP; ukontrollerbar
lækage rundt om stemmeprotesen med deraf følgende behov for kirurgisk revision eller lukning
af punkturen; dysfagi (synkebesvær), revner eller andre skader på stemmeprotesen som følge
af forkert brug; bakterieaflejringer, der medfører, at stemmeprotesen lækker, eller ventilen ikke
fungerer; stemmeprotesen sluges ved et uheld i øsofagus.
BRUGSANVISNING
DENNE ANORDNING ER IKKE BEREGNET TIL AT BLIVE INDLAGT ELLER UDTAGET AF PATIENTEN.
Alle anvisninger i forbindelse med klargøring, indføring og udtagning af anordningen er kun tiltænkt
lægen. Hvis du er patient, henvises du til afsnittet "Rengøring og pleje af anordningen". Inden
anordningen klargøres med henblik på indføring, skal ventilens mekanisme kontrolleres for at
sikre, at den er intakt og fungerer korrekt. Klapventilen skal lukkes fladt ind mod sædefladen inde i
stemmeprotesen.
Primær anlæggelse af stemmeprotese
Den sterile stemmeprotese kan anlægges af lægen i forbindelse med en total laryngektomi
(primær punktur, primær anlæggelse). Usterile produkter er ikke beregnet til primære
anlæggelsesprocedurer.
Sekundær anlæggelse (eller udskiftning) af anordningen
Følgende procedure er udarbejdet af Eric D. Blom, Ph.D., som anbefalet vejledning i sekundære
procedurer eller udskiftningsprocedurer.
Bemærk: Alle sekundære procedurer eller udskiftningsprocedurer må udelukkende udføres
med klart lys fokuseret direkte på stoma og TEP.
Det anbefales at bruge handsker og øjenværn. Afmål TEP-kanalen, før der indsættes en
stemmeprotese, for at sikre korrekt størrelse på stemmeprotese.
Dilatation og udmåling (diagram 1 og 2)
Brugsanvisningen til Blom-Singer-dilatations-/målesystemet indeholder komplette produktdetaljer.
37924-01B I 51