•
Undgå kontakt med metal eller plast, når instrumentet er aktivt. Undgå at skære i metal eller plastik, da
dette kan beskadige kniven.
•
Anvend kirurgiske handsker, der er særligt beregnede af producenten til elektrokirurgiske procedurer.
Hvis der anvendes andre handsker, kan der være risiko for forbrændinger eller stød.
•
Der skal i tilfælde af systemsvigt sikres adgang til passende reserveudstyr, der er relevant for den
specifikke procedure.
•
Under og efter aktivering i væv kan kæberne og skaftet være varme. Undgå til enhver tid utilsigtet
kontakt med patient, væv, afdækningsstykker, operationskitler eller andre utilsigtede steder. Overfladen
på den aktive elektrode kan være tilstrækkeligt varm til at give forbrændinger, efter at RF-strømmen
er deaktiveret.
•
Med henblik på at undgå skade på bruger eller patient i tilfælde af utilsigtet aktivering, når instrumentet
ikke er i brug, må anordningens kæber og skaft ikke være i kontakt med patient, afdækningsstykker
eller brandfarlige materialer.
•
Under aktivering af energi i vævet dannes der varme, som kan medføre, at vand omdannes til
damp. Dette kan medføre utilsigtede virkninger i vævet tæt på kæberne, og det anbefales at træffe
foranstaltninger for at beskytte det omgivende væv. Der er større sandsynlighed for, at denne virkning
opstår på steder med begrænset plads.
•
Efter anvendelse af instrumentet til forsegling og transektion skal vævet altid undersøges for
hæmostase. Hvis der ikke er hæmostase, bør passende teknikker tages i brug for at opnå hæmostase.
•
Da det er svært at visualisere interne strukturer, skal der fortsættes langsomt, og det må ikke forsøges
at foretage klemning/transektion af store vævsmasser i én aktivering. Undgå opdeling af store
vævsbundter og/eller vaskulære bundter ved anvendelse af instrumentet under disse betingelser.
•
Produkter fremstillet eller distribueret af virksomheder, som ikke er autoriserede af Ethicon Endo-
Surgery, er muligvis ikke kompatible med ENSEAL-instrumentet. Anvendelse af sådanne produkter
kan medføre uventede resultater og eventuelt skader på brugeren eller på patienten.
•
Som ved alle energikilder (elektrokirurgi, laser eller ultralyd) bør der tages forholdsregler mod
muligheden for biprodukters carcinogene og smitsomme effekt, såsom røgfane fra vævet og aerosoler.
Der bør træffes passende forholdsregler som f.eks. beskyttelsesbriller, ansigtsmasker og effektivt
udsugningsudstyr til dampe ved åbne indgreb.
•
Tilslut ikke vådt tilbehør til generatoren grundet risikoen for elektrisk stød.
•
Må ikke bruges i nærheden af brandfarlige anæstesimidler eller oxiderende gasser (som f.eks. N2O
(kvælstofforilte) og ilt) eller i umiddelbar nærhed af flygtige opløsningsmidler (som f.eks. methanol
eller sprit), da det kan medføre en eksplosion.
•
Instrumentet må ikke anvendes på blodkar med en diameter over 7 mm. Det kan føre til utilstrækkelig
forsegling og hæmostase.
•
Brug ikke energibaserede anordninger som elektrokirurgiske penne eller ultralydsskalpeller til
transektion af forseglinger.
•
Brug ikke anordningen efter udløbsdatoen. Det kan føre til utilstrækkelig forsegling og hæmostase.
•
Anordningen er ikke blevet evalueret i de vigtigste blodkar i det centrale blodkredsløbssystem og er
ikke beregnet til brug i følgende navngivne blodkar: lungepulsåren, aorta ascendens, aortabuen, aorta
descendens til aortaforgreningen, kranspulsåren, den fælles halspulsåre, den eksterne halspulsåre, den
interne halspulsåre, cerebrale arterie, truncus brachiocephalicus, venae cordis, lungevenerne, øvre
hulvene og nedre hulvene.
•
Instrumenter eller anordninger, der kommer i kontakt med kropsvæsker, kan kræve særlig håndtering
ved bortskaffelsen for at undgå biologisk kontaminering.
•
Bortskaf instrumentet og det integrerede strømkabel i en dertil egnet kanyleboks.
•
Alle åbnede instrumenter, brugte såvel som ubrugte, skal kasseres. Denne anordning er udelukkende
pakket og steriliseret til engangsbrug.
•
Genbrug og forkert genbehandling eller resterilisering af anordninger til engangsbrug kan
kompromittere anordningens strukturelle integritet og/eller medføre svigt af anordningen og deraf
resulterende patientskader, sygdom eller død.
•
Genbrug og forkert genbehandling eller resterilisering af anordninger til engangsbrug kan yderligere
udgøre en risiko for kontaminering og/eller forårsage infektion eller krydsinfektion, herunder, men
ikke begrænset til, overførsel af smitsomme sygdomme. Kontaminering kan forårsage skader, sygdom
eller død.
6